Kapitel 2. UML, det basale

Om UML

Dette kapitel giver en hurtig oversigt over det basale i UML. Husk at dette ikke er en fuldstændig UML-vejledning. Hvis du vil lære dig mere om Unified Modelling Language, eller om almen analyse og konstruktion af programmel, henvises du til en af de mange bøger som er tilgængelige om emnet. Der er også mange vejledninger på internettet, som du kan bruge som et startpunkt.

Unified Modelling Language (UML) er et diagrambaseret sprog eller notation til at specificere, visualisere og dokumentere modeller af objektorienteret programmel. UML er ikke en udviklingsmetode, hvilket betyder at den ikke fortæller for dig hvad du skal gøre først og hvad du skal gøre derefter, eller hvordan du skal konstruere dit system, men den hjælper til at visualisere konstruktionen og kommunikere med andre. UML styres af Object Management Group (OMG), og er en industristandard for at beskrive modeller af programmel.

UML er konstrueret for design af objektorienteret programmel, og har begrænset brug for andre programmeringsparadigmer.

UML er opbygget af mange modelleringselementer som repræsenterer forskellige dele af programmelsystemet. UML-elementerne bruges til at oprette diagrammer, som repræsenterer en vis del, eller en synspunkt for systemet. Følgende slags diagrammer understøttes af Umbrello UML Modeller:

  • Brugstilfælde-diagrammer viser aktører (mennesker eller andre brugere af systemet), brugstilfælde (scenarier når de bruger systemet), og deres forhold

  • Klassediagrammer viser klasser, og forholdene mellem dem

  • Sekvensdiagrammer viser objekter og deres og en sekvens af metodekald de laver til andre objekter.

  • Samarbejdsdiagrammer viser objekter og deres forhold, med betoning på objekter som deltager i udveksling af meddelelser

  • Tilstandsdiagrammer viser tilstande, tilstandsændringer og begivenheder for et objekt eller en del af systemet

  • Aktivitetsdiagrammer viser aktiviteter, tilstander og tilstandsændringer for objekter og begivenheder som sker i en del af systemet

  • Komponentdiagrammer viser programmeringskomponenter på højt niveau (såsom Kparts eller Java Beans).

  • Udplaceringsdiagrammer viser komponenternes instanser og deres indbyrdes forhold.