Kapitel 1. Indledning

KEuroCalc er en universel valutakonverterer og lommeregner.

Den 1. januar 2002, forenede 12 europæiske lande deres nationale valutaer til en enkelt, euroen (€). Det samme kommer formodentlig til at ske i 2007 i nogle østeuropæiske lande. KEuroCalc hjælper til:

I overgangsperioderne
  • Med at kontrollere bankkonti, ved betaling både i euroer og i den gamle valuta (for eksempel italienske lire).

  • Med at kontrollere indkøb, og beregne vekselpenge ved betaling med en check som er udstedt i den gamle valuta.

Mange år efter overgangsperioderne

For at få en idé om værdien af ting i den gamle valuta på et hvilket som helst trin i en beregning.

Når som helst
  • Med at konvertere mellem euro og andre valutaer såsom britiske pund, efter dagskursen som defineres af den Europæiske centralbank (ECB).

  • Med at udføre konvertering mellem to vilkårlige valutaer, der er en del af listen der publiceres over ECB.

  • Med at konvertere mellem US dollar og andre valutaer, efter dagskursen som defineres af New York Federal Reserve Bank (NY FRB).

  • Med at udføre konvertering mellem to vilkårlige valutaer, der er en del af listen der publiceres af NY FRB.

KEuroCalc har følgende fordele med hensyn til bekvemmelighed og brugbarhed:

  • Du ser hver beregningsværdi og resultatet både i referencevalutaen (euro eller dollar) og i den anden valuta.

  • Der er et særligt indtastningsområde hvor du kan indtaste en ny værdi mens det foregående resultatet stadigvæk ses.

  • Ergonomisk er programmet meget ligt almindelige lommeregnere, på trods af at alle værdier du skriver ind kan være en værdi i referencevalutaen (euro eller dollar), en værdi i den anden valuta, en procent eller en størrelse uden enhed.

  • Du trykker på tasterne i den rækkefølge som du ville sige højt det du gør.

  • Hvis du laver en fejl, kan du rette det du skrev senest med en særlig retteknap.

  • Tal vises efter dit lands indstillinger: enten med decimalkomma eller decimalpunktum afhængig af indstillingerne i KControl.

  • Du kan afgøre hvilken referencevaluta du ønsker at bruge (euro eller dollar), hvilken anden valuta der skal startes med når du starter KEuroCalc, og hvilken afrundingsmetode der skal bruges.

KEuroCalc tillader følgende operationer:

  • Konvertering fra og til referencevalutaen (euro eller dollar).

  • Systematisk afrundning af resultatet som vises, men interne beregninger gøres med de matematiske bibliotekers præcision.

  • Sædvanlige additioner, subtraktioner, multiplikationer og divisioner.

  • Anvend en procent, lægge en procent til eller subtrahere en procent.

  • Muligheden for at opbevare værdier i en midlertidig hukommelse, eller bruge denne hukommelse at addere til.

Her er nogle begrænsninger i KEuroCalc:

  • Ingen parenteser eller sammensatte udtryk.

  • Visse afrundinger går fejl på grund af begrænsningerne i det matematiske bibliotek.

  • Inflaterede møntenheder kan ikke håndteres på grund af den begrænsede skærmstørrelse. Med ændringen til den nye tyrkiske lira og fjernelsen af seks nuller er dette imidlertid ikke længere et praktisk problem.

  • New York Federal Reserve Bank's rater er ikke tilgængelige i ferietider (Jul, påske osv.).

Advarsel

KEuroCalc garanterer aldrig nøjagtigheden af vekselkurserne eller af resultatet. Du bedes altid om at verificere dine beregninger på en anden måde. Som licensaftalen udtrykker det, er der intet ansvar hos forfatterne hvis resultaterne ikke er rigtige eller de forventede. Bemærk venligst også at de variable vekselkurser hentes på en måde der ikke er krypteret og derfor ikke sikker fra datakilderne (Den Europæiske centralbank og New York federal reserve bank). En mand-i-midten angriber kunne forvirre KEuroCalc ved at forfalske vekselkurserne. Mere enkelt, er det altid muligt der vil opstå en transmissionsfejl.