Redigér modeller

I Umbrello UML Modeller findes der to grundlæggende måder at redigere elementer i modellen.

  • Redigér modelelement direkte via trævisningen

  • Redigér modelelement direkte via et diagram

Ved brug af den sammenhængsafhængige menu i trævisningen, kan du tilføje, fjerne, og ændre næsten alle elementer i modellen. Højreklik på mapperne i trævisningen for at vise valgmulighederne for at oprette forskellige slags diagrammer, samt - afhængig af om mappen er en Brugstilfældevisning eller en Logisk visning - aktører, brugstilfælde, klasser osv.

Når du har tilføjet elementer til modellen, kan du også redigere dem ved brug af deres egenskabsdialoger, som du finder ved at vælge punktet Egenskaber i den sammenhængsafhængige menu som vises ved et højreklik på elementerne i trævisningen.

Du kan også redigere modellen ved at oprette eller ændre elementer via diagrammer. Mere information om hvordan dette gøres, får du i følgende afsnit.