Opret, indlæs og gem modeller

Det første du behøver at gøre, for at begynde at gøre noget nyttigt med Umbrello UML Modeller, er at oprette en model at arbejde med. Når du starter Umbrello UML Modeller indlæser den altid den senest brugte model, eller laver en ny, tom, model (afhængig af hvordan du indstiller i indstillingsdialogen). Det gør det muligt at begynde at arbejde direkte.

Ny model

Hvis du på noget tidspunkt behøver at oprette en ny mode, kan du gøre det ved at vælge punktet Ny i menuen Fil, eller ved at klikke på ikonen Ny i programværktøjslinjen. Hvis du for øjeblikket arbejder med en model som er ændret, spørger Umbrello UML Modeller om dine ændringer skal gemmes, inden den nye modellen indlæses.

Gem model

Du kan gemme modellen når som helst, ved at vælge punktet Gem i menuen Fil, eller ved at klikke på knappen Gem i programværktøjslinjen. Hvis du behøver at gemme modellen under et andet navn, kan du bruge punktet Gem som i menuen Fil.

Af bekvemmelighedsgrunde, tilbyder Umbrello UML Modeller også muligheden for at gemme arbejdet automatisk efter en vis tidsperiode. Du kan indstille om du vil aktivere denne funktion, samt tidsintervallet, i Umbrello UML Modellers Opsætning.

Indlæs model

Du kan vælge punktet Åbn i menuen Fil for at indlæse en eksisterende model, eller klikke på ikonen Åbn i programværktøjslinjen. De senest brugte modeller er også tilgængelige i undermenuen Åbn nyeste i menuen Fil, for at gøre adgangen til de oftest bruge modeller hurtigere.

Umbrello UML Modeller kan kun arbejde med en model af gangen, så hvis du beder programmet indlæse en model for dig, og den nuværende model er ændret siden du sidst gemte den, spørger Umbrello UML Modeller om ændringerne skal gemmes for at forhindre at arbejdet går tabt. Du kan starte to eller flere udgaver af Umbrello UML Modeller på et vilkårligt tidspunkt, du kan også kopiere og indsætte mellem udgaver.