docs.kde.org
Oprettelse og manipulering af alarmer
forrige
næste

Oprettelse og manipulering af alarmer

Oprettelse af en ny alarm

For at oprette en ny alarmbesked, gøres et af følgende. Dette viser alarmredigeringsdialogen hvorigennem du kan indstille alarmen.

  • Vælg Handlinger-> Ny.

  • Højreklik på ikonen i statusfeltet og vælg Ny alarm i den sammenhængsafhængige menu.

  • Klid med den midterste museknap på statusikonen.

  • Højreklik på alarmlisten og vælge Ny i den sammenhængsafhængige menu.

  • Dobbeltklik på det tomme sted under den sidste indgang i alarmlisten.

Alternativt kan du oprette nye alarmer forindstillede fra forskellige kilder:

  • For at basere den nye alarm på en alarmskabelon, følges instruktionerne i afsnittet Alarmskabeloner.

  • For at basere den nye alarm på en eksisterende, markeres den eksisterende alarm på listen og så vælges Handlinger->Kopiér. Så vises alarmens redigeringsdialogallerede udfyldt med en kopi af den markerede alarms information.

  • For at oprette en ny alarm som viser eksisterende e-mail, trækkes brevet fra KMail til KAlarms hovedvindue eller statusfeltets ikon. Dette viser alarmens redigeringsdialogmed hele brevet (inklusive afsender, modtager, osv.) som alarmteksten.

  • For at oprette en ny e-mail-alarm som sender en kopi af en eksisterende e-mail, trækkes brevet fra KMail til KAlarms hovedvindue eller statusfeltets ikon. Så vælges punktet E-mail. alarmens redigeringsdialoger så forudindstillet med hele -brevet undtagen afsender.

  • Ved at trække et vilkårlig stykke tekst til KAlarms hovedvindue eller statusfeltets ikon, vises alarmens redigeringsdialogalarmens tekst angivet.

  • For at oprette en alarm som viser en fil, trækkes filens URL til KAlarms hovedvindue eller statusfeltets ikon. Dette åbner alarmens redigeringsdialogmed filnavnet angivet.

  • Du kan automatisk oprette fødselsdagsalarmer for personer i adressebogen som beskrevet i Importér fødselsdage fra adressebogen.

Ændr en eksisterende alarm

For at ændre en eksisterende alarm (udløbne alarmer kan ikke påvirkes), gøres et af følgende:

  • Dobbeltklik på indgangen i alarmlisten.

  • Vælg det ved at klikke på indgangen i alarmlisten. Vælg derefter Handlinger->Redigér.

  • Højreklik på indgangen i alarmlisten og vælg Redigér i den sammenhængsafhængig menuen.

Dette viser redigeringsvinduet for alarmer.

Slet/reaktivér en alarm

For at slette eksisterende alarmer, gøres et af følgende:

  • Vælg en eller flere alarmer ved at klikke på deres indgange i alarmlisten. Vælg derefter Handlinger->Slet.

  • Højreklik på de ønskede indgange i alarmlisten og vælg Slet i den sammenhængsafhængige menu.

Når du sletter en aktiv alarm, bliver den arkiveret, under forudsætning af at den har været vist mindst en gang inden den slettes, og under forudsætning af at udløbne alarmer i det hele taget arkiveres. (Brug Indstillingsdialogen til at kontrollere om og hvor længe udløbne alarmer opbevares.) Når du sletter en udløben alarm, eller en aktiv alarm som endnu ikke har været vist, fjernes den permanent.

Du kan aktivere en slettet alarm igen fra listen med arkiverede alarmer, under forudsætning af at den endnu ikke er udløbet. For at gøre dette, vis først arkiverede alarmer, som beskrevet under Udløbne alarmer, og gør derefter følgende:

  • Vælg en eller flere passende arkiverede alarmer ved at klikke på deres indgange i alarmlisten. Vælg derefter Handlinger->Reaktivér.

  • Højreklik på de ønskede indgange i listen af arkiverede alarmer og vælg Reaktivér i den sammenhængsafhængige menu.

Aktivér/deaktivér en alarm

Se Aktivér/deaktivér alarmer for hvordan alarmer aktiveres/deaktiveres, enten individuelt eller i det hele taget.

Vis en alarm

For at se en eksisterende alarm, uden at kunne ændre den, gøres et af følgende:

  • Vælg den ved at klikke på indgangen i alarmlisten. Vælg derefter Handlinger->Vis.

  • Højreklik på indgangen i alarmlisten og vælg Vis i den sammenhængsafhængige menu.

Dette viser redigeringsvinduet for alarmer i skrivebeskyttet tilstand.

Bekræft en alarm

Se Alarmbeskedvindue for hvordan man bekræfter en alarm.

Alarmskabeloner

Hvis du ofte ønsker at indstille alarmer der ligner hinanden, kan du lave en alarmskabelon for at undgå at skulle indtaste alle detaljerne for fra hver gang. En skabelon kan indeholder alle detaljerne som en alarm kan indeholde, bortset fra startdatoen.

Som et eksempel, vil du måske regelmæssigt ønske at sætte en alarm til at minde dig om et fjernsynsprogram hvis tidspunkt ændres fra uge til uge. Skabelonen ville indeholde alle alarmens detaljer (beskedtekst, om en lyd skal afspilles, osv.) bortset fra tiden og datoen. For nu at lave alarmen, er alt du behøver er at åbne redigeringsdialogen for alarmen med denne skabelon og så indtaste tidspunkt og dato.

For at oprette en nyt alarm baseret på en skabelon, åbnes dialogen for alarmredigering forudindstillet med skabeloninformationen:

  • Vælg menupunktet Handlinger->Ny fra skabelon, og vælg derefter den ønskede skabelon.

  • Højreklik på ikonen i statusfeltet og vælg Nyt alarm fra skabelon i den sammenhængsafhængige menu. Vælg derefter den ønskede skabelon.

  • Åbn dialogen for alarmredigering på almindelig måde, og klik på knappen Indlæs skabelon... for at vælge en skabelon som dialogen skal forudinsstilles med.

Indstil skabeloner

Du kan oprette, ændre eller slette skabeloner ved brug af dialogen for alarmskabeloner, eller du kan lave en ny alarmskabelon baseret på en eksisterende alarm.

For at oprette en ny alarmskabelon, gøres et af følgende:

  • Vis dialogen for alarmskabeloner ved at vælge menupunktet Fil->Skabeloner..., og klikke på Ny. Dette viser en blank redigeringsdialog for skabeloner.

  • Vis skabelone for alarmskabeloner ved at vælge menupunktet Fil->Skabeloner..., vælg en eksisterende skabelon fra listen og klik på Kopiér. Dette åbner redigeringsdialogen for skabeloner med en kopi af den eksisterende skabelons detaljer allerede udfyldt.

  • Fremhæv en alarm fra listen og vælg så Handlinger->Opret skabelon. Så vises alarmen med redigeringsdialogen allerede udfyldt med en kopi af den markerede alarms detaljer.

For at ændre en eksisterende skabelon vises dialogen for alarmskabeloner ved at vælge menupunktet Fil->Skabeloner... og klikke på Redigér. Dette viser skabelonens redigeringsdialog som er beskrives nedenfor.

For at slette eksisterende skabeloner, vises dialogen for alarmskabeloner ved at vælge menupunktet Fil->Skabeloner..., en eller flere skabeloner vælges og der klikkes på Slet. Et bekræftelsesspørgsmål stilles for at undgå tilfældige sletninger.

Redigeringsdialog for skabeloner

Redigeringsdialogen for skabeloner ligner redigeringsdialogen for alarmer. Følgende kontroller er anderledes:

  • Indtast skabelonens navn i Skabelonens navn. Det er skabelonens navn som vises i udvalgslisten for skabeloner, så det er bedst at vælge et navn som vil minde dig om dens funktion. Hver skabelons navn skal være entydigt.

  • I Tid-gruppefeltet vælges en af:

    • Standardtid hvis du ikke ønsker at angive noget udløsningstidspunkt. Alarmer baseret på denne skabelon vil oprindeligt bruge standardudløsningstidspunktet for nye alarmer.

    • Markér Tid for at indtaste det tidspunkt hvor alarmen skal udløses.

    • Markér Når som helst for at angive at alarmen kun skal have en dato, ikke et tidspunkt.

    • Markér Tid fra nu for at indtaste hvor langt fra nuværende tidspunkt (i timer og minutter) som alarmen skal udløses.

  • I gruppefeltet Gentagelsesregel i fanebladet Gentagelse behøver dag eller måned ikke at blive valgt for ugentlige eller årlige gentagelser:

Alarmressourcer

Hvis du kun bruger en computer, og arbejder uafhængigt af andre, spiller det måske ikke nogen rolle for dig hvor KAlarm opbevarer sine alarmer. Men hvis du har brug for at have adgang til alarmer på mere end en computer, eller på mere end et sted med din lokale computer, kan du definere “alarmressourcer” for at bede KAlarm om at bruge andre alarmkalendere udover, eller i stedet for, de forudindstillede.

Du kan kigge på og ændre ressourcer via ressourcelisten, som kan vises ved siden af alarmlisten i KAlarms hovedvindue. Alarmer fra alle alarmressourcer vises blandede i alarmlisten. Når du gemmer en ny alarm, kan du angive et indstillingstilvalg for at afgøre om det automatisk gemmes i en standardressource, eller om du vil blive bedt om at vælge en ressource. Når du redigerer en eksisterende alarm, gemmes den automatisk i sin oprindelige alarmressource.

Ressourcetyper og tilvalg

Alarmressourcer kategoriseres ifølge alarmtype og opbevaringstype. De kan deaktiveres, gøres skrivebeskyttede eller vælges som standard for deres alarmtype.

Alarmtype

De tre alarmtyper, aktive alarmer, arkiverede alarm og alarmskabeloner, opbevares i separate alarmressourcer. KAlarm har derfor tre standardressourcer, en for hver type, som du kan ændre hvis du vil (se Spørgsmål og svar for detaljer).

Opbevaringstype

KAlarm håndterer tre opbevaringstyper for alarmressourcer:

  • Lokal fil: Alarmer opbevares i en enkelt lokal fil i iCalendar-format. KAlarm bruger normalt lokale filressourcer (se Spørgsmål og svar for detaljer). “Lokale filer” kan udover filer på den lokale computer også omfatte alarmkalendere på det lokale netværk, under forudsætning af at deres sted kan repræsenteres af en søgesti som begynder med /.

  • Lokal mappe: Alarm opbevares i en lokal mappe, hvor hver alarm opbevares i en separat iCalendar-fil i mappen. Denne Opbevaringsmetode har den fordel at kun en alarm burde gå tabt i tilfælde af at en fil skades, og ikke hele kalenderen.

  • Fjernfil: Alarmer opbevares i en enkelt fjernfil i iCalendar-format. Denne opbevaringsmetode giver dig adgang til alarmdata hvor du end befinder dig, eller gør det muligt for andre at kigge på alarmkalendere. Når fjernfiler bruges, arbejder KAlarm med en lokal cache af data.

    Advarsel

    Hvis en alarmkalender deles mellem brugere, bliver ændringer udført af en person måske ikke automatisk tilgængelige for andre brugere, eller der kan opstå en tidsforsinkelse inden den anden bruger ser dem. En bruger vil kunne lave en ændring som derefter overskrives af en anden person, uden at nogen af dem bemærker hvad der er sket. Den tekniske grund til dette er at ændringen som udføres af person A kun er tilgængelig for person B efter at kopien i den lokale cache hos person A er gemt i fjernfilen, og den lokale cache hos person B er opdateret. Hvis og hvornår kalenderen gemmes og opdateres afhænger af indstillingsparametrene for alarmkalenderens ressource som hver bruger har indstillet.

    Måder at undgå dette problem er at indstille ressourcens indstillingsparametre for at gemme og genindlæse, eller antage den politik at andre brugere end kalenderens ejere skal åbne den i skrivebeskyttet tilstand.

Aktiveret og deaktiveret status

At deaktivere en ressource har samme effekt som at fjerne den, bortset fra at den stadigvæk vises i ressourcelisten for nemt at kunne aktiveres igen. Når den er inaktiv, ignoreres alarmen i den og de vises ikke i alarmlisten eller listen med skabeloner. Når den aktiveres igen, vises dens alarmer igen, og hvis det er en aktiv alarmressource, bliver de gjort aktive igen.

Skrivebeskyttet status

Alarmen i en skrivebeskyttet ressource kan ikke ændres eller nye alarmer tilføjes. Du kan altså ikke redigere dens alarmer, eller gemme nye alarmer i den. Det er ikke heller muligt at udskyde alarmer, eftersom det ville være nødvendigt at gemme en tid at udskyde dem til i alarmen. Efter dens alarm vises fjernes de ikke fra ressourcen og arkiveres før du eller en anden bruger åbner ressourcen som skrivbar.

Du kan indstille ressourcens status til skrivebeskyttet i ressourcens indstillingsdialog. Imidlertid kan visse ressourcer ikke gøres skrivbare, af forskellige grunde:

  • Hvis en ressource blev oprettet af et andet program, ville det ikke være sikkert at lade KAlarm opdatere den, eftersom forskelle i dataformater ville kunne gøre den ubrugelig for programmet som oprettede den.

  • Hvis ressourcen blev oprettet af en senere version af KAlarm kan data gå tabt. Hvis din version af KAlarm er for gammel, så opdatér den.

  • Hvis ressourcen blev oprettet af en tidligere udgave af KAlarm kan data gå tabt eller den kan den blive gjort ubrugelig for den tidligere version af KAlarm hvis din version af KAlarm opdaterede den. Du bliver spurgt om du vil konvertere dens format så den bliver skrivbar, med eventuelle kompatibilitetsproblemer til følge hvis den tidligere udgave af KAlarm har brug for at få adgang til den igen.

  • Hvis du ikke har rettigheder til at skrive til ressourcefilen eller mappen.

Hvis du behøver skriverettighed for alarmer i en ressource som ikke kan gøres skrivbar, kan du kopiere dens alarmer ved at importere dem til en skrivbar ressource, ved at bruge den senere ressources punkt Importér... i den sammenhængsafhængige menu (se Importér alarmer fra eksterne kalendere).

Standardressourcestatus

En ressource for hver alarmtype kan valgfrit gøres til standardressource for den alarmtype. Nye alarmer gemmes automatisk i standardressourcen med passende alarmtype, hvis du ikke har valgt tilvalget at blive spurgt for nye alarmer og alarmskabeloner i indstillingsdialogen.

Brugen af ressourcer

Du kan kigge på og ændre ressourcer via ressourcelisten, som kan vises eller skjules med Vis->Vis ressourcer. Du kan bruge indstillingsdialogen til at vælge om ressourcelisten skal være synlig når KAlarm startes. Vælg først alarmtype i dropned-feltet ovenfor listen, når ressourcelisten bruges. Klik derefter enten på en af knapperne under listen, eller højreklik på en passende ressource i listen og vælg et punkt i den sammenhængsafhængige menuen. Tilgængelige handlinger er:

Tilføj...

Tilføjer en ressource af valgt type til listen. Du bliver bedt om at vælge en opbevaringstype, og derefter vises ressourcens indstillingsdialog, hvor du kan indtaste ressourcens sted og karakteristik. Hvis der ikke findes nogen eksisterende alarmressource på det angivne plads, oprettes en ny.

Fjern

Fjerner den markerede ressource fra listen. Selve ressourcen efterlades uforandret, den fjernes simpelthen fra listen, og kan senere genindføres i listen hvis det ønskes.

Redigér...

Redigér markeret ressource. Det viser indstillingsdialogen for den markerede ressource.

Genindlæs

Genindlæser den markerede ressource. Ressourcen genindlæses fra stedet hvor den er opbevaret, hvilket sikrer at der ikke er forskel på det KAlarm viser og ressourcens nuværende tilstand. Hvis ressourcen deles med andre brugere, ses nu alle eventuelle ændringer der er gjort i KAlarm.

Advarsel

Hvis du genindlæser en fjernressource, kommer alle ændringer af alarmer som du har gjort siden ressourcen senest blev gemt til at gå tabt. Desuden kan alarmer som eventuelt er udløbet siden de senest blev gemt, vises igen.

Gem

Gemmer eventuelle ændringer af den markerede ressource. Ressourcen opdateres med alle eventuelle alarmændringer som er sket siden sidste gang ressourcen blev gemt eller genindlæst. Dette er kun nyttigt for fjernressourcer, eftersom lokale ressourcer automatisk gemmes efter hver ændring. Du kan indstille hvornår og hvor ofte en fjernressource skal gemmes automatisk, med dens indstillingsdialog (via punktet Redigér... i den sammenhængsafhængige menu).

Advarsel

Hvis du gemmer en fjernressource som deles med andre brugere, går alle ændringer som de har gjort siden du senest opdaterede ressourcen (enten automatisk eller manuelt) tabt.

Importér...

Importerer alarmer fra en ekstern kalenderfil til den markerede ressource. Dette beskrives i Importér alarmer fra eksterne kalendere. Dette er ikke tilgængeligt for deaktiverede eller skrivebeskyttede ressourcer.

Vis detaljer

Viser detaljer om den markerede ressource. Dette viser ressourcens sted, opbevaringstype og statusinformation.

Brug som standard

Gør den markerede ressource til standardressource for den valgte ressourcetype. Dette er ikke tilgængeligt for deaktiverede eller skrivebeskyttede ressourcer.

Importér alarmer fra eksterne kalendere

Du kan importere alarmer fra andre kalenderfiler til KAlarm. Importfunktionen gennemsøger den valgte kalenderfil efter begivenheder som indeholder alarmer, og kopierer dem (med nye entydige identifikatorer) til KAlarms kalender. Begivenheder uden alarmer, og andre typer af kalenderindgange, ignoreres. Der er to måder at importere alarmer:

  • Brug Fil->Importér alarmer... til at importere alarmer af alle typer (aktive alarmer, arkiverede alarmer og alarmskabeloner) fra kalenderen.

    Hvis du har indstillet alarmressourcer, tilføjes alarmer af hver type til en passende standardressource, eller også bliver du spurgt om ressourcen hvis du har valgt tilvalget at blive spurgt for nye alarmer og alarmskabeloner i indstillingsdialogen.

  • Højreklik på en ressource i ressourcelisten og vælg Importér... i den sammenhængsafhængige menu. Dette importerer alarmer af den type som for øjeblikket er valgt til ressourcen. Hvis den valgte ressourcetype for eksempel er alarmskabeloner, importeres alarmskabeloner (og ikke aktive alarmer eller arkiverede alarmer).

Advarsel

Hvis du importerer alarmer fra kalenderfiler som er oprettet af andre programmer end KAlarm, kan alarmerne ændres af importprocessen, til og med alarmtider kan ændres. Dette skyldes dataopbevaringskonventioner brugt af det andet program, og er uundgåeligt hvis disse konventioner adskiller sig fra hvad KAlarm forventer sig. Kontrollér altid importerede alarmer for uventede ændringer, og justér dem hvis det behøves.

Importér fødselsdage fra adressebogen

Du kan indstille visning af alarmer for fødselsdage som er opbevaret i KAddressBook med Fil->Importér fødselsdage.... Derpå vises en dialog som lader dig vælge for hvilke fødselsdage alarmer skal laves.

  • I gruppefeltet Alarmtekst kan du indstille teksten som vises i alarmbeskeden for en fødselsdag. Beskedteksten laves ved at kombinere teksten i Præfiks, fulgt af personens navn, fulgt af teksten i Suffiks. Ingen mellemrum tilføjes, så husk at tilføje eventuelle nødvendige afsluttende mellemrum i Præfiks og indledende mellemrum i Suffiks.

    Bemærk

    Hvis du ændrer alarmteksten, evalueres listen for valg af fødselsdag igen.

  • Vælg fødselsdagene som du vil oprette alarmer for i listen Vælg fødselsdage. Bemærk at listen kun viser indgange fra adressebogen som indeholder en fødselsdag, og som ikke allerede har en fødselsdagsalarm med formatet som for øjeblikket er angivet i gruppefeltet Alarmtekst.

  • Tilbageværende indstillinger er ligesom for Tekst-alarmer i dialogen for alarmredigering.

Fortryd og Annullér fortryd

Du kan fortryde og omgøre de seneste ændringer som du har gjort under nuværende session med KAlarm. De fleste handlinger kan fortrydes, inklusive oprette, redigere og fjerne alarmer og alarmskabeloner, og genaktivering af alarmer. For at forhindre at altfor omfattende ressourcer bruges af fortrydehistorikken, er antal ændringer som opbevares begrænset til de 12 seneste.

For at fortryde den seneste ændring, vælges Redigér->Fortryd. For at omgøre den seneste ændringen som er fortrudt, vælges Redigér->Annullér fortryd.

For at fortryde en anden ændring end den seneste, klikkes på knappen Fortryd i værktøjslinjen og museknappen holdes nede. En liste med handlinger vises hvor du kan vælge den du vil fortryde. Hvis du ikke ser handlingen du leder efter, så husk at du først kan have brug for at fortryde senere ændringer, som den ønskede ændring afhænger af. Hvis du for eksempel redigerede en alarm, og derefter fjernede den, kan du ikke fortryde redigeringen før end du først har fortrudt fjernelsen.

At omgøre endnu en anden ændring end den seneste kan også gøres på en lignende måde, ved at bruge knappen Annullér fortryd i værktøjslinjen.

forrige
næste
hjem


docs.kde.org